Teaching Gospel Folio 118v af GIM Syn. 262 bevarer en overgang mellem to homiletiske enheder inden for Teaching Gospel forbundet med Konstantin af Preslav. Den øverste del af venstre spalte afslutter den foregående diskurs med en doksologi. Nedenunder ændrer cinnober pludselig sidens hierarki: en rubrik tilskriver den følgende udlægning til Johannes Chrysostomos , og en forstørret ornamental Б begynder tiltalen Братие — "Brødre". Beskeden i materiel henseende optager dekorationen ikke desto mindre nok af det skrevne felt til at ændre tekstens bevægelse hen over folioen.
Manuskriptet tilhører den synodale samling på Statens Historiske Museum i Moskva. De ældre katalogoplysninger, der ledsager folioen, daterer kodeksen til slutningen af det tolvte eller begyndelsen af det trettende århundrede og forbinder den foreløbigt med Vladimir eller Rostov. Denne kronologi er blevet væsentligt genovervejet. Det nuværende museumskatalog tildeler Syn. 262 til første fjerdedel af det tolvte århundrede , med dets produktionssted angivet mere bredt som Det Antikke Rus. Roman Krivkos palæografiske undersøgelse diskuterer den endnu tidligere datering, der er foreslået gennem palæografisk og lingvistisk analyse, omkring slutningen af det ellevte eller begyndelsen af det tolvte århundrede. Uoverensstemmelsen er værd at bevare, fordi den registrerer et reelt skift i den videnskabelige vurdering af dette vigtige tidlige østslaviske vidne.
Konstantins Læreevangelium, samlet i Bulgarien i slutningen af det niende århundrede, omfatter 51 homiletiske tekster arrangeret til søndagsevangeliets læsninger i det kirkelige år. Meget af deres eksegetiske materiale stammer fra græske nytestamentlige katenae og patristiske kommentarer, mens den resulterende slaviske samling udviklede sin egen homiletiske struktur gennem introduktioner, fortolkning og afsluttende formaning. Syn. 262, det tidligste overlevende komplette vidnesbyrd om værket, har følgelig usædvanlig betydning for oldbulgarsk teksthistorie og overleveringen af tidlig kyrillisk skrift.
Teaching Gospel Folio 118v og Cinnober-initialen B
Dispositionen af Teaching Gospel Folio 118v er styret af dens to-kolonne ustav- skrift. Mørk brun-sort skrift optager forholdsvis smalle lodrette felter på pergamentet, bogstaverne tydeligt adskilt fra hinanden, selv hvor individuelle ord kun let kan skelnes. Jerngallblæk og cinnober er registreret blandt de materialer, der anvendes i kodeksen i det nuværende museumskatalog, og deres visuelle kontrast er særligt effektiv på dette blad. Hovedteksten er ældet mod en varm brun-sort, hvorimod rubrikeringen bevarer en tæt rød tonalitet.
Formel kyrillisk ustav strukturerer siden gennem opretstående, bevidst artikulerede bogstavformer. De fleste tegn forbliver inden for et ret regelmæssigt lodret modul, selvom deres bredder varierer alt efter form, hvilket giver linjerne en rytme, der er disciplineret uden at blive mekanisk jævn. Stigende og faldende elementer er begrænsede. Buede former placeres ved siden af stærkt retlinjede, mens den brede pen producerer faste terminaler og små ændringer i stregtykkelse. Forkortede hellige navne vises under titla, en kompakt skriftlig konvention, der sparer plads, samtidig med at den adskiller hyppigt tilbagevendende teologisk ordforråd. På tværs af den skrevne overflade forbliver verbal tekst og små palæografiske signaler visuelt sammenflettet.
Nær midten af venstre kolonne fremstår et mere iøjnefaldende hierarki. Den foregående prædiken når sin afslutning med formlen, der påkalder "vor Herre Jesu Kristi nåde og kærlighed til menneskeheden", efterfulgt af den velkendte doksologi og Amen . Den røde rubrik begynder derefter med ТОГОЖДЕ , "af det samme", og identificerer det følgende som en udlægning tilskrevet Chrysostomos. Tallet i overskriften betegner den sekstende evangelielæsning, efterfulgt af en forkortet henvisning til Matthæus. Meget af det redaktionelle arbejde, som en moderne bog ville tildele til afstand, typografi eller en separat overskrift, udføres her ved ændringen fra mørk blæk til cinnober.
Under rubrikken står initialen Б. Kataloget over ældre manuskripter karakteriserer kodeksens initialer som værende i en "gammelbyzantinsk" stil, udført i cinnober. På folio 118v er bogstavet en ornamental initial snarere end en historieskrevet: ingen menneske- eller dyrefigur er indlejret i den. En høj rød omrids etablerer den grundlæggende kyrilliske form, dens indre og fremspringende kurver er arbejdet ind i en sløjfeformet, sammenflettet ornamentik. Nogle streger vender tilbage til sig selv; andre danner små knudelignende rum. Dekorationen er lineær overalt og afhænger af kontrasten mellem den røde linje og det rene pergament snarere end af polykrom udfyldning.
Dens skala har betydning. Initialen optager adskillige linjer og fylder en stor del af den resterende nederste del af venstre spalte. Kun de sorte bogstaver, der fuldender Братие , og de indledende ord i den nye diskurs kan placeres ved siden af, før teksten fortsætter i den øverste del af højre spalte. Bogstavet deltager derfor direkte i sidens arkitektur, markerer begyndelsen og afbryder den regelmæssige blok af ustav, mens det bestemmer fordelingen af de følgende ord.
Den bevarede tekstsekvens gør denne funktion særligt tydelig. Før rubrikken opfordrer den afsluttende passage publikum til at vende sig væk fra den "listige ræv" og søge guddommelig ære. Dens forudgående kontekst identificerer det underliggende emne som forfængelighed: fristelsen til at praktisere faste, bøn, almisse eller lydighed for menneskelig anerkendelse. Den nye sektion ændrer derefter retning. Dens åbning Братие да видимъ ("Brødre, lad os overveje") introducerer en skriftstedshenvisning og henleder opmærksomheden på salmen, der spørger, hvem der må bo i Guds bolig (Salme 14:1-3 LXX; Salme 15:1-3 i mange moderne engelske bibler). Den komplette diplomatiske transskription af Syn. 262 bekræfter den opdeling, der er synlig på folioen, og bevarer fortsættelsen på tværs af kolonnerne 118c og 118d.
Den citerede passage er Salme 14:1-3 ifølge Septuaginta-nummereringen, svarende til Salme 15:1-3 i den nummerering, der er kendt fra mange moderne engelske bibler. Den retfærdige vandrer uangribeligt, handler retfærdigt, taler sandfærdigt og gør intet ondt mod sin næste (Salme 14:1-3 LXX). Manuskriptet isolerer ikke visuelt det bibelske citat med anførselstegn. Dets autoritet fremgår af den indledende formulering og kontinuiteten i ustav- teksten, en ordning, der er naturlig for middelalderlige prædikenbøger, hvor citering og kommentarer regelmæssigt optager det samme grafiske felt.
Gratis oversættelse af Folio 118v
"...denne snedige ræv. Lad os kun elske Guds herlighed, så vi kan opnå en gunstig dom og nyde de evige velsignelser, gennem vor Herre Jesu Kristi nåde og kærlighed til menneskeheden, ham være æren nu og altid og i evighedernes evighed. Amen."
Af den samme Johannes Chrysostomos. Udlægning af den sekstende evangeliumlæsning fra Matthæus.
Brødre, lad os overveje, hvad den tilsvarende salme siger: "Herre, hvem skal bo i din bolig, eller hvem skal slå sig ned på dit hellige bjerg? Den, der vandrer uangribeligt og øver retfærdighed, som taler sandhed i sit hjerte, som ikke bedrager med sin tunge og ikke gør sin næste ondt" (Salme 14:1-3 LXX; Salme 15:1-3).
Sandelig, den, der lever i retfærdighed, holder hans bud og gør dem frugtbare, skal bo i hans bolig; den, der skjuler og skjuler dem, skal kastes ud.”
Oversættelsen følger den komplette tekst, der er bevaret i kolonnerne 118c-118d, inklusive konklusionen fra den foregående diskurs, cinnoberrubrikken og begyndelsen af den nyligt introducerede fremstilling. Sofias universitets historisksprogede korpus registrerer uafhængigt den samme kolonneinddeling og formulering i sin transskription af Syn. 262.
Folio 118v er værdifuld palæografisk, selv bortset fra den berømte linealminiature andetsteds i kodeksen. Almindelig skrivepraksis afsløres med usædvanlig klarhed i den opmålte ustav , hellige sammentrækninger under titla, cinnoberrubrikation og en ornamental initial, hvis dimensioner direkte regulerer det skrevne rum. Andre steder i Syn. 262 sporer senere tilføjelser og ejerskabsoptegnelser en helt anden historie, herunder patriark Nikons donation af manuskriptet til New Jerusalem Monastery i 1661 og dets endelige bevaring på State Historical Museum fra 1920.
(Oversættelsen blev redigeret af E. Wilson.)