Ikonen af Sankt Nikodemos af Vatopedi præsenterer den athonitiske hesykast fra det fjortende århundrede i et moderne, bærbart billede, der er forbundet med det hellige store kloster i Vatopedi. Den anonyme maler arbejder inden for den fortsatte byzantinske kunstneriske tradition på Athos-bjerget og placerer den halvlange figur mod en uafbrudt guldbund. To identificerende græske indskrifter, Ο ΑΓΙΟΣ ΝΙΚΟΔΗΜΟΣ og Ο ΒΑΤΟΠΕΔΙΝΟΣ, optager det øverste felt. Den ældre munk vender fremad, selvom hans sænkede, let bortvendte blik giver fysiognomien en kontemplativ reserve.
Sankt Nikodemos af Vatopedi Ikon: Hesykastfiguren
Hen over ansigtet artikulerer stærkt definerede linjer panden, kinderne og det smalle område omkring øjnene. Tykt hvidt hår danner en næsten kontinuerlig bue omkring hovedet; nedenunder er det lange, todelte skæg modelleret gennem gentagne grå og hvide strøg. En mørk klosterhabit omslutter kroppen i en bred, kompakt silhuet med dybblå folder, der giver en behersket kromatisk variation. I sin højre hånd holder Nikodemos et slankt rødt kors. I sin venstre hånd bærer han en åben skriftrulle med græsk tekst, en egenskab, der lægger vægt på hans rolle som asketisk lærer. Glorien, omridset af en delikat ornamental kant, forbliver visuelt absorberet i det omgivende guldfelt.
Da Nikodemos blev tvunget til at forlade regionen på grund af plyndringstogter i Lilleasien, havde han allerede praktiseret klosterlivet på Auxentios-bjerget nær Chalcedon, før han flyttede til Athos-bjerget. Nær Vatopedi blev han Gregor Palamas' åndelige ældste, som forblev hos ham i tre år, fra 1319 til Nikodemos' død i 1322. Patriarken Philotheos Kokkinos beskrev ham senere som bemærkelsesværdig i både praksis og teori , et sprog der er tæt forbundet med den hesykaste tradition. Hans mindehøjtidelighed fejres den 11. juli, og en liturgisk officie til hans ære blev udarbejdet af hymnografen Charalambos Bousias.
(Oversættelsen blev redigeret af E. Alexandraki.)