Dette byzantinske enkolpionkors, der stammer fra det 13.-14. århundrede, kombinerer en mørk stenkrop med udskårne og graverede guldbeslag og perler. Det er bevaret i det hellige kloster i Vatopedi og tilhører en betydelig gruppe af byzantinske enkolpier forbundet med klosteret, genstande lavet til ophængning og kendetegnet ved betydelig variation i form, materiale og udførelse.
Korset har en kompakt, stærkt defineret silhuet. Dets stenkerne er bred ved armenes kryds og strækker sig til forholdsvis korte laterale ender. Mod den mørke overflade skaber guldbeslagene en umiddelbar materialekontrast: rektangulære guldelementer omslutter de fire ender, der hver især bærer små graverede eller udskårne dekorationer. Fine linjer er også synlige på tværs af selve stenen, selvom deres afdæmpede karakter tillader korsets materiale at forblive visuelt dominerende.
Byzantinsk Enkolpion-kors: Guld, sten og perler
I den øvre ende identificerer ophængningsløkken tydeligt genstanden som et vedhæng, der er beregnet til at blive båret eller ophængt. To perler flankerer løkken og introducerer en blødere, lysende accent ved siden af det forarbejdede guld. Sådanne ophængningsarrangementer, undertiden ledsaget af perler eller ædelsten, forekommer blandt byzantinske enkolpier, der er bevaret på Vatopedi.
Koncentreret ved enderne fungerer guldarbejdet nærmest som en værdifuld ramme for stenkorset. De graverede overflader er begrænsede i skala, passende til et objekt, der er beregnet til at blive betragtet tæt på. Sten, guld, lineær ornamentik, perler: inden for et meget lille format skaber materialerne skiftende områder med mørke og reflekteret lys.
Værket er dokumenteret som et værk fra det 13.-14. århundrede lavet af sten, udskåret og graveret guld og perler, og det forbliver i samlingen af det hellige kloster i Vatopedi. Dets kompakte konstruktion og ophængningsbeslag placerer det inden for den bredere tradition af byzantinske personlige andagtsgenstande, hvor udtrykket enkolpion omfatter flere former for vedhængende hellige billeder.