Et farvet voksreliefportræt af kejser Maximilian II Habsburg, udført omkring 1575 af den italienske medaljevinder Antonio Abondio, bevares i dag på Kunsthistorisches Museum i Wien. Værket, der er bearbejdet på en obsidianskive og indrammet i sølv og perler, afspejler mesterskabet hos en kunstner, der blev født i Riva del Garda i 1538 og døde i Wien i 1591. Abondio var en pioner inden for polykrome voksportrætter ved det habsburgske hof, hvor han tjente Maximilian II og senere hans efterfølger, Rudolf II.
Denne lille genstand, der sandsynligvis blev skabt i Innsbruck, indkapsler ambitionen bag høvisk kunst: at udødeliggøre en herskers billede med en malers præcision og en billedhuggers taktile substans. Kejseren fremstår i en streng profilpositur i overensstemmelse med gamle numismatiske traditioner, iført en laurbærkrans på hovedet og med en marskalstaf i sin højre hånd.
Kunstnerisk udfoldelse bag Maximilian-medaljonen
Mod obsidianens mørke dybde får voksen dimensionaliteten af oliemaling og gengiver med malerisk subtilitet hver eneste ansigtsnuance, fra det sparsomme skæg til de fine linjer omkring øjnene. Kyrassen, dekoreret med gyldne arabesker, fremkalder romerske generalers rustninger, mens en høj plisseret krave omgiver halsen sammen med en gylden embedskæde.
Over skulderen står et voluminøst grønt ærme med guldbånd i kontrast til det draperede blå stof, mens et rødt skærf krydser brystet diagonalt som et symbol på militær ære. Venstre hånd hviler lavt mod brystet. Medaljens bagside bærer indskriften VICTORIA DACICA , der afspejler hoffets militære aspirationer mod det osmanniske rige.
Denne teknik, en arv fra romersk numismatisk portrætkunst, udviklede sig i Abondios hænder til en udsøgt mikroskulpturel kunst – bærbar, værdifuld og designet til at blive båret eller udvekslet mellem monarker.